Arbejdet med motorvejsbro i afgørende fase

Arbejdet med motorvejsbro i afgørende fase

Aabenraa Kommune har afsluttet udbuddet af motorvejsbroen over E45 ved Padborg, og arbejdet begynder i april 2025.

Entreprenørerne Freiberg og Arkil A/S står for henholdsvis vejentreprisen og opførelsen af broen, der forventes færdig i sommeren 2026.

Formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll, ser frem til projektets næste fase:

”Det er et vigtigt skridt for Padborgs infrastruktur og erhvervsliv.”

Motorvejsbroen, der er støttet af statslige midler, vil styrke forbindelsen mellem Padborgs østlige og vestlige erhvervsområder og øge konkurrenceevnen i regionen.